EFTERÅRSJAGT

Den her jagttype er meget anderledes end de andre trofæjægere, på vores efterårsjagter deltager jægeren ikke kun i det alm. lejrarbejde. Men skal også bære lejrudstyr og mad mm til lejren, bære trofæ og kød ned fra fjeldet, samt bære kød, trofæ og lejrudstyr tilbage til vejen efter jagten.

Så jagten afholdes meget autentisk og som traditionel jagt, på samme måde som hvis det var alm. jægere der var taget på tur sammen. Så det er til tider hårdt arbejde, og i jo bedre kondition man er, jo mere får man ud af turen.

Dvs. der er ingen bærere og ekstra jagtguider til at klare alt for jægeren.

Desuden er der ikke helt så stor succesrate som de noget dyrere ture. Godt nok er der godt med rensdyr, så der er ca. 98% succesrate for rensdyr, hvoraf en mindre del er store dyr. Men for moskusokser er der færre dyr end i de sydligere jagtområder, så vi arrangerer ikke egentlig moskusokse jagt under efterårsjagten, men dukker de op i vores rensdyrjagtområde, og det ikke er for langt fra lejren, så kan der nedlægges moskusokse. Men det er væsentligt mere krævende end rensdyrjagt pga. vægten af trofæ og kød, så jægeren skal selv kunne bære sit 35 - 45 kg trofæ for skuldermontering, 45-60 kg til fuldmontering. Ved vores hovedlejr er der kun mindre chance for at møde moskusokser, mens der i vores fremskudte lejr er omkring 85%. Men turen til vores fremskudte lejr kræver en del vandring, også med trofæ tilbage. 

Så den lavere succesrate for moskusokser, kombineret med den meget billigere transport, afspejler sig naturligvis i en langt billigere pris på kun godt halvdelen af de andre arrangørers produkter.

 

Så moskusjagt om efteråret er ekstremjagt, og er virkeligt krævende.

Men hvis du opdager at det ikke lige er dig med kun mindre chance for moskusokse, eller du gerne vil have at der er jagtguider til at bære kød og trofæ ned. Så er det fair nok. Fortæl os hvad du gerne vil, så kan vi evt. arrangere det mod merpris, eller så kan vi give dig kontaktoplysninger på en af de andre jagtarrangører der bedst kan klare lige det som du ønsker.

 

Vores jagtture er på fire jagtdage, i et område nord for Kangerlussuaq.

 

Vi bor i teltlejr ude i jagtområdet, telt kan opvarmes når det er koldt. Temperatur i telt i dagtimer vil være op omkring de 20 grader, så man fryser ikke, og man kan få tørret tøj, og opholde sig i komfortable omgivelser. Der er ikke møbler i telt, men kogeø med ovn i midten af teltet, og madrasser rundt omkring kogeø.

Ved efterårsjagten skal man selv medbringe sovepose.

 

Transport fra Kangerlussuaq til jagtlejr foregår med bil det første stykke, hvor vej ender skal man gå ca. 5 km.

Hele førstedagen går med transport til lejr, alle skal hjælpe med at bære udstyr og mad mm til lejrpladsen.

 

Der er to lejrområder med hver sine kvaliteter.

 

Hovedlejr:

Området ligger afsides, så der hvor vores lejer ligger, er der hvor de fleste andre jægere vender om, der vil derfor kun være meget få andre jægere i området selv om det er jagtperiode for alm jagt.

Transport til og fra lejr er lidt krævende, alt bagage, mad, kød og trofæer skal bæres ca 2 km, og kan så sejles resten af vejen. Så det er fysisk krævende.

Der er i alm jagtafstand fra hovedlejr mindre chance for moskusokser.

Området er rigtigt godt for rensdyr, også store dyr.

 

Fremskudt lejr:

Omkring 8-10 km fra vores hovedlejr har vi en fremskudt mere primitiv lejr, det er langt fra alle andre jægere, og der er flere valgmuligheder. Der er fra lejren et par km til en større sø hvor vi har liggende en båd for transport af kød og trofæer fra jagtområdet omkring søen.

Området er lige så godt som området ved hovedlejren for rensdyr, men der kommer oftere også moskusokser i dette område.

Den fremskudte lejr er kun for de veltrænede, bla. er turen tilbage med trofæ og kød ganske krævende. 

 

Selve jagten foregår til fods, og da der kun 1 jagtguide, så alle følges ad under jagten. Efter dyret er skudt, bæres kød og trofæ tilbage til lejren. Så man skal være i en rimelig god kondition, så man kan gå 5 km ud, og 5 km tilbage med 30 kg på ryggen i varieret terræn.  (bedre kondition for fremskudte lejr)

Jagten foregår sådan, så når det/de første dyr er skudt og er båret ned og ligger i lejren, så kan vi gå op og skyde de næste, osv.

Der medbringes minikødtelt i fjeldet, sådan at vi kan bære feks. en moskusokse ned af to gange hvis vi ikke kan tage alt på en gang. Ved at lægge kød i telt, så rører ravne og ræve det ikke.

Der vil være 1 jagtguide pr 2 jægere.

Der kan være 2 jægere pr arrangement, ved enkelte jagter kan der aftales 4 jægere med en guide mere. Samt ligeså mange ikke jægere, så længe de kan bære deres eget udstyr.

Medfølgende ikke jægere kan gå med i fjeldet under jagten, eller blive i lejren efter eget ønske. Men der vil ikke være nogen jagtguide i lejren om dagen, så ikke jægere i lejren må passe sig selv, og selv sørge for de ikke går ud i fjeldet og bliver væk.

Det kan være omkring minus 10 om natten sidst i september, og plus 5-10 grader om dagen, noget varmere i starten af september. Så starten af september kan være dejlig varm og sommeragtig, meget velegnet for medfølgende koner/kærester, mens slutningen af september ofte har bedre jagt og flottere trofæer, men ofte for koldt til ikke jægere der venter i lejren.  

 

Forplejningen er almindeligt mad, havregryn med mælk, brød og pålæg, frysetørret mad til middag hvis vi ikke er i nærheden af lejren, varm mad om aftenen hvor vi mest muligt spiser noget kød fra nedlagte dyr, rensdyr og moskusbøffer, samt te og kaffe.

Der kan medbringes en begrænset mængde øl og sodavand.

Der må gerne nydes en øl, eller en whisky eller to om aftenen, men ikke under jagten og ikke større mængder.

 

Jagtplan.

Dag 1, transport til lejr

Dag 2-5, jagt fra lejren. 2-7 dag ved 3 jægere

Dag 6, eller 8, transport til Kangerlussuaq.

 

Man kan leje riffel. 

 

Jæger skal hjælpe med alt praktisk arbejde, ordne dyr, lave mad, andet lejrarbejde.

 

Efter jagten er der et par dages ophold på Kangerlussuaq Vandrehjem, og det er muligt at købe en tur til indlandsisen.

 

Som det nu er naturligt for al jagt, så selv om succesraten i området ligger over 98% for rensdyr i efterårsjagten (men mindre for moskusokse), så kan vi ikke garantere du får dyr. Så må du være realistisk med dine forventninger, og meget afhænger af dig, din kondition og evner med en riffel.

For både rensdyr og moskusokser i efterårsjagten, så skal man gå en del, og specielt rensdyrene er meget vagtsomme, og smutter nemt hvis man støjer eller de ser en. Så det gælder om at bruge terrænet, samt være meget årvågen da de kan være svære at se i efterårsfarverne

 

Når moskusokser og rensdyr er skudt, så bruges resten af jagten på småvildtjagt, der er ræve, lidt ryper, og  sneharer.

 

Det er tilladt at medbringe 5 kg frosset kød i flyveren til DK, så efter ønske kan du få lidt kød fra jagten med hjem. Hvis det er frosset ned og pakket godt ind. Kan det fint holde sig frosset til du er i DK.

 

Der medbringes ekstra sikkerhedsudstyr og satellit telefon på alle ture.